Hvordan stopper man ludomani?

Hvordan stopper man ludomani?

Ludomani er en psykisk sygdom som medfører afhængighed af spil og skal behandles af professionelle misbrugsbehandlere.

Ludomani behandling foregår på misbrugscentre og døgnbehandlingssteder og er en stærkt specialiseret opgave. 

Det bedste råd er at søge professionel hjælp hurtigst muligt, hvis du har mistanke om, at du er afhængig af spil. Læs mere her

Kan man selv stoppe ludomani?

Når først spillemanien er nået så langt ud, at man ikke kan styre sit forbrug af gambling og pengespil, er det noget nær en umulig opgave at stoppe afhængigheden selv.

Man vil på det tidspunkt være så svært afhængig, at det har påvirket både økonomien og det sociale liv kraftigt.

Det kan være man har mistet sit arbejde eller er kommet i så dyb gæld, at man ikke længere kan betale sine faste regninger. Det kan være svært at samle sig selv op, når man er påvirket på så mange områder af sit liv på en gang.

Hvad indebærer ludomani?

At være ludoman betyder at man har svært ved at styre sit misbrug af spil om penge. Misbruget gør at man ikke har fuld kontakt til sit følelsesliv, da misbruget fx træder i stedet for et indre ubehag. Man ser derfor også ofte at ludomanien er udløst af fx depression, stress eller angst. Følelser som man derfor undgår at skulle forholde sig til i sin spillerus. 

Ludomaner har desuden ofte problemer på følgende områder af livet:

  • Selvkontrol: Når spilleriet tager overhånd er det ofte fordi den syge mister kontrollen over sig selv. Spil starter måske som en dårlig vane, men udvikler sig til at være et stof som får lov at styre hverdagen.
  • Sociale relationer: Ludomaner har svært ved at opretholde meningsfulde relationer til deres nærmeste familie og venner fordi spil fylder så meget, at alt andet sættes til side. 
  • Arbejde: Ligesom ved andre former for misbrug, kan det være svært at møde på arbejdet til tiden og være nærværende mens man skal. 
  • Gæld: Ludomaner ender som regel med en bundløs gæld til både banker og private. 
  • Humørsvingninger: Højt at flyve – dybt at falde. Når en misbruger ikke får sit stof, kan det udløse fx aggressive vredesudbrud, som igen er med til at vanskeliggøre meningsfulde forhold til andre.
  • Anden misbrug: Med én type misbrug følger nogle gange andre. Når man opsøger hjælp til sin ludomani, er det derfor vigtigt også at fortælle om andre typer af overforbrug. Det kan være af ikke fysiske stoffer sex og forhold, eller af fysiske stoffer som alkohol, hash eller hårde stoffer. 
  • Bekymringer: Når man mister mange penge på en gang er det naturligt at bekymre sig, men en ludoman kan også bekymre sig om fx: hvornår han næste gang kan komme til at spille, hvor han skal få pengene fra, eller hvordan han bedst kan gennemskue et spil.
  • Løgne: Med et misbrug følger løgne. Løgn om hvor pengene forsvinder hen og hvad man foretager sig, er nogle af de almindelige løgne en ludoman fortæller. 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *.

*
*
You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>