Business Central kan du arbejde i når som helst – du skal bare være online

Business Central kan du arbejde i når som helst – du skal bare være online

Dynamics 365 Business Central er et forretningssystem. Det er et program, som særligt bogholdere, økonomichefer, indkøbere, sælgere mv. anvender hver dag. Programmet er nemlig et stort og omfattende program, der kan håndtere alt lige som fra salg, tilbud, ordrer, indkøb, fakturering, sager, ressourcestyring, service, produktion mv.

Det er nemt at få adgang til Business Central. Du skal bare være online. Du arbejder i programmet i en browser, så du skal kun klikke på et link og logge ind. Ham eller hende der er superbruger på programmet, kan oprette en bruger til dig. Vedkommende kan ved denne anledning give dig de rettigheder, du skal have og f.eks. vælge, at du skal have rollen ”Indkøber” eller ”Bogholder” eller noget helt tredje. Der er mange muligheder, og det betyder blot, at du ser funktionalitet på startsiden, der passer til f.eks. en bogholders opgaver. Det kan være debitor top ti, indkommende bilag, udestående, pengestrømsprognose osv.

Hver medarbejder kan have forskellige rettigheder i programmet. F.eks. kan du kun oprette en ordre, men du kan ikke bogføre og fakturere den. Det vil også kun være de færreste, der har adgang til medarbejderes private adresse, lønsatser mv.

Dynamics 365 Business Central programmet kan du arbejde i fra en app. Det er jo en fordel, hvis du hurtigt skal oprette en ordre, men er ude hos en kunde, og du så kan gøre dette fra din smartphone. Du kan også registrere arbejdstid og kørsel i app’en, hvis dette er nemmere for dig.

Nogle virksomheder anvender app’en eller programmet i en browser på deres lager eller produktionshal. Her kan medarbejdere plukke ordrer, registrere tid eller andet. Det kræver blot at den enhed (computer, tablet eller smartphone), man anvender til programmet, er online. Programmet er nemt at arbejde i for de fleste. Det er overskueligt og intuitivt at anvende. Skal en gruppe medarbejdere kun registrere arbejdstid, kan en konsulent sætte programmet op, så de udvalgte medarbejdere kun får denne rettighed og hurtigt og nemt med få klik kan registrere sin tid.

Når man som virksomhed vælger at investere i en Business Central løsning, skal man købe løsningen hos en Microsoft partner. Det er et konsulenthus, der er certificeret af Microsoft til at sælge licenser til programmet og som samtidigt har personale med erfaring i programmet. Det er konsulenter og udviklere, der kan installere programmet og sætte det op til den enkelte virksomhed. Her kan man også få rådgivning i, hvordan arbejdsgange kan optimeres i forbindelse med, at det nye system skal anvendes. Samtidigt er det muligt at få undervisning i at anvende programmet. Her vil mange vælge, at udvalgte medarbejdere skal have undervisning i programmet for at lære de mange muligheder, genveje, filtre, opsætningsmuligheder osv.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *.

*
*
You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>