Markedsføring med personlige nyhedsbreve

Markedsføring med personlige nyhedsbreve

Nyhedsbreve er en klassiker, når det kommer til digital markedsføring. I en branche hvor alt går utroligt hurtigt, er det overraskende at nyhedsbrevet nærmest ikke har ændret sig de seneste 20 år. Virksomhederne bruger stadig masser af ressourcer på at sende mails afsted, men gør de det fordi det virker, eller gør de det fordi de altid har gjort det?

Et nyhedsbrev er en klassisk henvendelsesform, men det er langt fra alle virksomheder der mestrer formen lige godt. For mange virksomheder er det måske blevet en fast opgave, der bare skal overstås. Kører den på rutinen, kan man hurtigt strikke et nyhedsbrev sammen – en fast skabelon, nogle produkter der passer til sæsonen og en kort hilsen (der for øvrigt også blev brugt på samme tid sidste år) og så kører det.

Ny teknologi

At du ovenfor kunne læse at nyhedsbrevet ikke har ændret sig de seneste 20 år, så er det en sandhed med modifikationer, for naturligvis er der sket noget med nyhedsbrevet som medie. Opbygningen og indholdet er måske det sammen, men teknologien bag nyhedsbrevet, har ændret sig.

I dag findes der mange muligheder for at optimere kampagner med nyhedsbreve. I stedet for at du blot udsender et nyhedsbrev en gang om ugen til alle dine følgere, så kan du overveje at lave varierede udsendelser. Læg en markedsføringsplan for dine nyhedsbreve og se hvordan konverteringerne stiger.

Hvordan optimerer du dine nyhedsbreve?

Som en del af din markedsføringskampagne skal du overveje og du skal dele dine modtagere og i segmenter. Skal alle modtagere have det samme nyhedsbrev, eller vil det være en fordel at sende ét brev til én gruppe og et andet brev til en anden gruppe? Tænk også over en strategi som starter allerede når en ny bruger skriver sig op på din mail-liste.

En velkomstmail vil være en god idé, men du bør også følge op med to-tre mails indenfor de første 7-14 dage. En bruger, der netop har skrevet sig op til at modtage dine mails må betragtes som et varmt ’lead’, der er interesseret i dine produkter.

Tænk desuden over om der skal sendes mails afsted, som afhænger af brugernes handlinger på din hjemmeside – eller i forhold til om de åbnede dit seneste nyhedsbrev. De moderne programmer til nyhedsbreve byder på mange spændende muligheder, som du bestemt bør interessere dig for.

Tænk over henvendelsesformen

Tænk også over henvendelsesformen! Skal du bruge modtagerens navn for at gøre henvendelsen mere personlig? Overvej også hvem der skal stå som afsender. Skal det være din virksomhed eller en specifik person i virksomheden – f.eks. en medarbejder fra kundeservice. Den personlige vinkel kan hjælpe med flere konverteringer.

Den personlige vinkel kan også tage udgangspunkt i modtagerens bopæl, fødselsdato, interesser eller hvilke produkter personen senest har købt hos dig. Brug din viden om brugerne til at skabe mere interessant indhold, som også kan skaffe flere salg.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *.

*
*
You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>