Angrebet på Pearl Harbor var et overraskende militærangreb fra den kejserlige japanske flåde mod den amerikanske flådebase i Pearl Harbor på Hawaii om morgenen den 7. december 1941. Angrebet førte til USA’s indtræden i Anden Verdenskrig.

Japanerne havde til hensigt at gennemføre angrebet som en forebyggende aktion for at forhindre den amerikanske stillehavsflåde i at blande sig i deres militære aktioner i Sydøstasien mod oversøiske territorier i Det Forenede Kongerige, Nederlandene og USA.

353 japanske jagerfly

Angrebet begyndte kl. 7.48 lokal tid søndag morgen den 7. december 1941. Basen blev angrebet af 353 kejserlige japanske jagerfly, bombefly og torpedofly i to bølger, der blev sendt af sted fra seks hangarskibe. Alle otte slagskibe fra den amerikanske flåde blev beskadiget og fire blev sænket. Japanerne sænkede eller beskadigede også tre krydsere, tre destroyere, et luftværnsskib og et minelæggerskib.

188 amerikanske fly blev ødelagt; 2.403 amerikanere blev dræbt og 1.178 andre såret. Vigtige basisinstallationer som kraftværk, tørdok, skibsværft, vedligeholdelses- og brændstoffaciliteter samt ubådsbroerne og hovedkvarterbygningen (også kendt som “ubådsbasen”) blev ikke angrebet. De japanske tab var beskedne: 29 fly og fem dværg-ubåde gik tabt, og 65 soldater blev dræbt eller såret.

Det mest ødelæggende angreb i flådens historie

En historiker kaldte det “det mest ødelæggende angreb i flådens historie”. Dagen efter angrebet på Pearl Harbor erklærede præsident Franklin D. Roosevelt den 7. december for “en dato, der vil leve i skændsel”, og bad Kongressen om at erklære krig mod Japan. USA’s indtræden i krigen førte til en stigning i den anti-japanske stemning rundt om i verden; mange regeringer tog skridt til at begrænse japansk indvandring og japanske investeringer. I Storbritannien var den folkelige mening delt; nogle støttede USA, mens andre mente, at Storbritannien skulle forblive neutralt.

Den 8. december holdt Roosevelt sin berømte “Infamy Speech” til et fælles kongresmøde, hvor han bad om en krigserklæring mod Japan. Talen blev sendt direkte i radioen og bragt i aviser i hele USA. I talen kaldte Rooseveltangrebet “en dato, der vil leve i skændsel” og erklærede, at USA ville “vinde den uundgåelige triumf, så sandt Gud hjælpe os”. “Resolutionen blev vedtaget af kongressen med kun én stemme imod. Den følgende dag underskrev Roosevelt den formelle krigserklæring mod Japan.”

USA’s indtræden i krigen

USA’s indtræden i krigen havde en betydelig indvirkning på andre lande. I Storbritannien var den folkelige mening delt; nogle støttede USA, mens andre mente, at Storbritannien skulle forblive neutralt. Den britiske regering tog skridt til at begrænse japansk indvandring og investeringer.

I Canada erklærede premierminister William Lyon Mackenzie King i første omgang, at Canada ville bevare sin neutralitet, men han forpligtede senere Canada til at støtte krigsindsatsen. Den canadiske regering tog også skridt til at begrænse japansk indvandring og japanske investeringer.

Angrebet på Pearl Harbor var et overraskende militærangreb fra den kejserlige japanske flåde på den amerikanske flådebase i Pearl Harbor på Hawaii om morgenen den 7. december 1941. Angrebet førte til USA’s indtræden i Anden Verdenskrig. Japanerne havde til hensigt at gennemføre angrebet som en forebyggende aktion for at forhindre den amerikanske Stillehavsflåde i at gribe ind i deres militære aktioner i Sydøstasien mod Det Forenede Kongeriges, Nederlandenes og USA’s oversøiske territorier.